Skeletter - engelske soldater eller pestofre
Forud for anlægget af bebyggelsen, var deromkring århundredeskiftet anlagt kolonihaver. Da man i 1920 fjernede disse, og gravede fundamentet ud til KAB’s kompleks Ved Classens Have, stødte man på skeletter. Det skulle angiveligt har været i tusindevis. En udbredt fortælling hævder, at der var tale om resterne af faldne englændere fra træfningerne omkring Classens Have i 1807. Men så mange engelske soldater blev der ikke dræbt under udfaldet fra Kastellet mod Classens Have, som lå nord for den nuværende Classensgade. Og englænderne tog deres faldne med.
Det er dog mere sandsynligt, at skeletterne stammer fra den pestkirkegård som blev anlagt her under epidemien omkring 1710-11. Hele familier blev udslettet trods Kongen – Frederik IV – og myndighederne ellers havde gjort en brav indsats for at holde pesten fra landets grænser. Den voldsomme pest gjorde en dramatisk indhug på den københavnske befolkning. Skønsmæssigt bukkede omkring 23.000 mennesker døde under for epidemien, som hærgede i 4-5 rædselsmåneder. Flere nødkirkegårde måtte oprettes udenfor voldene.
Svend Poulsen-Hansen skrev dette meget interessante opslag i Facebook Gruppen “Gamle København”
“Mulig kirkegård i haven til ejendommen “Ved Classens Have”, som afgrænses af Classensgade, Strandboulevarden, Arendalsgade og Livjægergade. Jeg (f. 1944) er opvokset i ejendommen og kom i 1960/61 hjem efter skoletid fra Østersøgades Gymnasium. I en udgravning mellem husets korpus og muren ind til haven lå opgravede menneskeknogler og jeg hoppede ned i hullet og frigjorde et kranium. Det har jeg stadig. Der lå lig dele i tre lag, hullet var over tre alen”. Ca. 8000 lig blev transporteret væk.
Som jeg husker det, var ligene i lærredsposer, træ var der intet af. Kraniet befandt sig o. 1 meter under terræn. Så, 40 grøfter af 200 alen (=120meter) giver en samlet længde på 4.800 meter. Lad os antage at ligenes bredde med lærredspose var 80 cm, så kunne der placeres 6.000 personer i enkeltgrave. Med en dybde på 3 alen (=1,80 meter) har der været plads til 3-4 ligposer i hvert hul. Den høje dødelighed for alle berørte in mente taler vel en del for, at man har benyttet en massegravs model. Man kan godt have startet nød kirkegården med kister, men er så senere gået over til poser”.
Det er stadig tvivlsomt om det er konkret her pestkirkegården lå. Der står ikke pestkirkegård på kortet, og på senere kort, er kun grundskellet afmærket, hvor i øvrigt et lysthus Søvang blev bygget senere. Andre kilder, som beskriver pestkirkegården til at ligge ved, og i forlængelse af det nuværende Fiskedamsgade. De parallelle limier kan have været reberbaner, hvor rebene blev flettede. De lå senere ved resterne af østre del af Københavns vold, men det er det nok ikke, da disse grøfterne ville være ca. 125 meter lange, hvad jo ikke er 40 grøfter. Installationen er heller ikke afmærket på andre kort, før eller efter dette fra 1728. Så det står stadig hen i det uvisse den dag i dag.