Classens Have 1932

Neoklassicistiske etagehusbyggeri

Ejendommen Ved Classens Have er opført 1922-24 for KAB ved arkitekterne Povl Baumann, Peter Nielsen og Ole Falkentorp efter projekt af Hans Koch og Carl Petersen. Den er et nyklassicistisk hovedværk og er fredet. Boligselskabet består af en etageejendom, som er lokaliseret i Østervoldskvarter, det forhenværende Classens Vænget. Bygningen er fredet.

Boligkarreen omslutter delvist parken Classens Have og en mindepark for general Classen, som var kongens kanonstøber. Ejendommen er opført 1924-1925 og består af 191 lejligheder i størrelsen fra 2-5 vær. Skaberne af ejendommen var Hans Koch & Carl Petersen professorer på Kunstakademiets Arkitekt Skole. Carl Petersen udviste i den daværende arkitekturstil nyklassicismen eller internationalt neoklassicisme.

Bebyggelsen havde tillige arkitekt Ole Flakentop med for at tilføre ejendommen den nyeste teknologi, såsom automatisk centralvarmeanlæg, hvilket stadig er i drift den dag i dag, varmt og koldt vand i både køkken og på badeværelset. Prisen for bebyggelsen ved opførelsen var 4,6 mio kr, hvilket var ca. 3 gange dyrere end tilsvarende boligkarreer på daværende tidspunkt (1,6 mio kr).

Ejendommen, der er opført i en del af den tidligere Classenske Have, som spillede en væsentlig rolle under englændernes indtog i København i 1807, udgør en hel karré mellem Classensgade, Livjægergade, Arendalsgade og Strandboulevarden. Ejendommen består af tre fløje, herunder en 90 fag lang hovedfløj mod Classensgade med en monumental, midtstillet port, gennem hvilken der er adgang til det bagvedliggende, offentlige parkanlæg. Anlægget “favnes” på de to øvrige sider af ejendommens kortere, 43 lange sidefløje, mens bygningsanlægget er åbnet mod Arendalsgade mod syd.

Ejendommen er i fem etager med delvis kælder, der optager det ret store terrænfald mod øst. Formsproget er meget enkel og stram nyklassicisme med røde blankstensmure, der kun brydes vertikalt af trappefagenes svage fremspring i hvert niende fag. Ejendommens ret lave, valmtage har et kraftigt tagudhæng med tandsnitsgesims, er teglhængt med røde tagsten og har de oprindelige skorstene. Overalt ses de taktfast placerede, originale vinduer med fire rammer med småsprossede ruder i hvidmalede rammer og karme, der imidlertid planlægges udskiftet med nye vinduer, som pga. af en aftale om facadecensur er godkendt af Københavns Kommune. Ejendommen har bibeholdt de originale, brunmalede indgangsdøre med små ruder samt de originale altaner, hovedsageligt placeret ind mod parken. Ejendommens i alt 21 indgangsdøre er alle placeret ud til gaderne og veksler pga. terrænfaldet i kraftigt i højde ligesom de bagvedliggende foyerer.

Trapperummene, hvoraf seks er nyistandsatte/nymalede, er ret enkle med terrazzogulv (og nye gulvfliser i en enkelt opgang) i indgangspartiet, linoleumsklædte trin, oprindeligt rækværk med drejede, malede balustre og håndlister i mørkt, lakeret træ, malede vægge og på hver etage to eller tre lejligheder, alle med originale indgangsdøre med fyldninger og overvindue. Et enkelt trapperum, placeret i ejendommens sydøstlige hjørne, skiller med sin cirkulære form og sin smukt rundede trappe sig væsentligt ud fra de øvrige trappeopgange. De i alt 196 lejligheder veksler i størrelse fra 70- 80 kvm (3-5 værelser) med en overvægt af lejligheder i mellemstørrelsen på 3-4 værelser.

Ejendommen har gennemgående, længdegående skillevægge, omkring hvilke lejlighederne er disponeret, næsten alle med fire, næsten lige store rum i en stærkt forenklet grundplan: Dagligstue og soveværelse orienteret mod solen, dvs. mod syd og vest og spisetue samt køkken/bad/køkkentrappe mod nord og øst. Enkelte lejligheder har ifølge ejendomsinspektøren flyttede skillevægge, men alle ændringer skal ifølge ejendommens vedtægter retableres ved opsigelse af lejemålet.

Hovedparten af lejlighederne har efter sigende bevaret den oprindelige planløsning samt de originale bræddegulve, fyldningsdøre og de ganske enkle stuklofter. Af ejendommens oprindeligt 16 butikslejemål, alle med indgang fra gaderne i kælderen eller stueetagen, er kun seks fortsat udlejet til forretning. To af de tidligere små butikker er nu sammenlagt til ejendomsadministrationens kontor.

Ejendommens “gård” er anlagt – og fungerer fortsat – som offentlig park med grønne plæner, spredt, men velvoksen beplantning og i to af hjørnerne hhv. en nyindrettet legeplads og en asfalteret boldbane. Mellem ejendommen og parken er en ti meter bred, asfalteret “zone” fortsat udlagt som beboernes private gård, adskilt fra parken ved en høj, rød blankstensmur. I den østlige gård ligger et oprindeligt garageanlæg med grønmalede træporte samt portindkørsel fra Strandboulevarden.