Classens Have – før 1807 – roest indtil Mis­undelse

Prøver man på at danne sig et Billede af General Classens daglige Arbejde for Frederiksværk, de tre Godser, Froland og Handelen, af hvilke Virksomheder alene her i Danmark op imod 5,000 Menneskers timelige Velfærd var afhængigt, forstår man næsten ikke, at han kunde overkomme dette på frugtbringende Måde, og endda få Tid til “at leve Livet med og for sin Familie og sine Venner.

Man forstår derimod, at Classen, for at kunne dette, måtte være begavet med ganske enestående evner, og man spørger uvilkårligt om, hvad han gjorde for at forny sig selv, så han stadig kunde lade ånden triumfere over Livets Besværligheder og Bekymringer, der ikke gjordes mindre ved en mangeårig Kamp med et svagt Helbred.

Svaret herpå må, efter alt hvad der foreligger, og da der aldrig er Tale om rejser til Udlandet, blive, at de Steder, hvor Classen væsentlig hentede sig Hvile og nye Kræfter, var hans forskellige rigt udstyrede Hjem, der, hvad de tre udenfor Kø­benhavn angår, lå på så skønne Steder, at det vil være vanskeligt at afgøre, hvilket der var det skønneste.

Foran er talt om Hjemmene paa Arresødal og Corselitze, men hans to andre Hjem i og ved København er også Omtale værd. Det ældste af disse var Lystgården Frederikslund udenfor Østerport, som han købte 1755 og senere supplerede ved Købet af Gehejmeraad Ahlefeldts Have og flere mindre Jordstykker. Bygningerne paa Frederikslund, hvor Clas­ sen, som omtalt, også i mange år havde en Fajancefabrik installeret, har næppe nogensinde været særlig anseelige — i Hovedbygningen var 5 Værelser »nede« og 2 »oppe«, foruden Sove- og Tjenerværelser —; men de har dog givet Classen et hyggeligt og velindrettet Tilflugtssted stort nok til, at han der, »på Haven« kaldte han det, kunde holde Selskab og Fest, naar en Sommer-Fødselsdag skulde fejres med Illumination og Fyrværkeri eller en glad Kanefart om Vinteren have et mål.

Selve Haven blev passet af en fast ansat Gartner, og intet blev spa­ret, enten det nu gjaldt Anskaffelse af Blomster fra Holland, Frugttræer fra Bamberg, »Mistbeede«, Ferskenkasser, »Drive-Huse«, Karper og Ka­russer til Fiskedammene, eller »Irregange«, »VandKunst« og Lysthuse. Hvad der af Havens Overflod af Træfrugt, Bær, Meloner, Agurker, Aspar­ges, Ferskener o. s. v. ikke anvendtes i Classens daglige Husholdning, eller når Jomfru Fyhnbo syltede efter en nu ukendt Målestok, blev enten benyttet til Gaver eller solgt. Med Datidens Priser i Erindring må Salget, der årlig løb op til ca. 500 Rdir., kaldes ganske betydeligt; og det er sikkert varetaget med stor Interesse af Gartneren, da han i Ste­det for Nytårs-Dusør fik 5 % af Salget.

Efter Gehejmeråd Classens Udtalelse var Haven »roest indtil Mis­undelse«, og den må også have været pragtfuld, som den, med Gehejmerådens mindre Have paa den sydlige Side og med Iselins*) meget store Have på den nordlige Side, i al sin Skønhed og Frodighed strakte sig over det meste af det Areal, der nu mod Syd begrænses af Classensgade, mod Vest af en Linie omtrent fra Kastelsvejens Udløb i Classensgade nord på til Holsteinsgade, mod Nord af denne Gade øst på. indtil Livjægergade, hvor Grænsen svinger længere mod Nord ud til Livjægeralle, som danner det sidste Stykke af Nordgrænsen; Grænsen mod Øst var selve Øresund, der den Gang skyllede op mod den berømte Fodsti, der fra Kastellet langs Classens Have og en Jordstrimmel, han ejede mellem Vandet og Iselins Have, førte ud til Kalkbrænderiet og senere blev den ikke mindre bekendte Strandpromenade, der i det væsentligste lå, hvor nu Strandboulevarden forgæves må konkurrere med sin skønne Forgænger.

Frederikslunds Bygninger, det meste af den smukke, smilende med så stor Omhu og Bekostning dyrkede og passede Frugthave samt en Del af Lysthaven, der i årenes Løb var vokset til Park — eller »Skov« som den kaldes i de gamle Optegnelser — blev efter militær Befaling brændt, omhugget eller på anden Måde ødelagt den 31. August 1807, da Englænderne nærmede sig København og havde anlagt Batterier nord for Classens Have i den såkaldte »Schwermanns Dal«. Ganske vist blev Haven igen bragt i Drift, men den blev aldrig mere den Have, den havde været i General Classens Tid og de første år efter hans Død, da Frugt, Blomster og storstilede Anlæg i Forening med Naturen gjorde den til et herligt Hvilested.

Hvor Classen først boede, når han, efter Overtagelsen af Frederiks­ værk, opholdt sig i selve København, ved man ikke; men i Januar 1761 fik han af Kommandør-Kaptajn Simon Hooglandt Skøde på »Gården i Gothersgade med tilhørende Have«. I denne Ejendom, nu Gothersgade No. 30, indrettede Classen sig med Pakhus, Stald, Kontor og Beboelse, hvor der hverken savnedes Bibliotek eller Klaver. Lige så lidt der som de andre Steder, hvor Classen færdedes, glemte han Haven, der lå bag Huset og Gårdspladsen og, det meste af en Tønde Land stor, strakte sig helt ud til Adelgade, — den blev trolig plejet og passet på om­ hyggeligste Måde. Af nogle gamle Håndværkerregninger kan man ligesom få Billedet frem af Gårdens Bindingsværksbygninger med det røde Træværk, Dueslaget og Haven med sine Blomsterbede og Laurbær­ træer i grønne Ballier med rødmalede Bånd.

*) Senere Generalinde Classens Have og senere endnu Tuteins Have.