Fredningsemne - Classens Have

I 2001 blev ejendommen fredet efter bygnings- fredningsloven.

Oplæg

Etageboligbebyggelsen på Østerbro og del af Indre By fra perioden 1850-1930.

Udvalgt som muligt fredningsemne af Skov- og Naturstyrelsen og tillige udpeget af Københavns Bymuseum.

Classensgade 52-68, Livjægergade 14-22, Strandboulevarden 5-9, Arendalsgade 2-8, ”Ved Classens Have” 1924-25

Ejendommen er opført i en del af den tidligere Classenske Have, som spillede en væsentlig rolle under englændernes indtog i København i 1807, og udgør en hel karré mellem Classensgade, Livjægergade, Arendalsgade og Strandboulevarden. Består af tre fløje – en 90 fag lang hovedfacade mod Classensgade med en monumental, midtstillet port, gennem hvilken der er adgang til det bagvedliggende, offentlige parkanlæg som på de to øvrige sider ”favnes” af sidefløje, mens bygningsanlægget er åbnet mod Arendalsgade mod syd. Fem etager med delvis kælder, der optager det ret store terrænfald mod øst.

Formsproget er meget enkel og stram nyklassicisme med røde blankstensmure, kun brudt af trappefagenes svage fremspring for hvert niende fag, desuden ret flade, røde valmtage med oprindelige skorstene og et kraftigt tagudhæng med tandsnitsgesims. Taktfast placerede, originale vinduer med fire, hvidmalede rammer med småsprossede ruder, originale indgangsdøre med små ruder i brunmalede rammer samt originale altaner, hovedsageligt placeret ind mod parken.

I alt 21 indgangsdøre, alle placeret ud til gaderne, veksler p.g.a. terrænfaldet i højde. Trapperummene, hvoraf seks er nyistandsatte/nymalede, er ret enkle med terrazzogulv indgangspartiet, linoleumsklædte trin, oprindeligt rækværk med drejede, malede balustre og håndlister i mørkt, lakeret træ, malede vægge og på hver etage to eller tre lejligheder, alle med originale indgangsdøre med fyldninger og overvindue. De i alt 196 lejlighed veksler i størrelse fra 2 til 4, alle indrettet efter sollysets orientering med et par stuer mod syd eller vest, og værelser, køkken og bad mod nord. Enkelte lejligheder har flyttede skillevægge, men alle ændringer skal ifølge ejendommens vedtægter retableres ved opsigelse af lejemålet. Hovedparten af lejlighederne har efter sigende bevaret den oprindelige planløsning samt de originale bræddegulve, fyldningsdøre og de enkle stuklofter.

Af ejendommens oprindeligt 16 butikslejemål, alle med indgang fra gaderne i kælderen/ stueetagen, er kun 6 fortsat udlejet til forretning. To tidligere butikker er nu sammenlagt til ejendommens kontor.

”Gården” anlagt som offentlig park med grønne plæner, spredt, men velvoksen beplantning og i to af hjørnerne nyindrettet legeplads og asfalteret boldbane. Mellem ejendommen og parken ti meter bred, asfalteret ”zone”, udlagt som beboernes private gård og adskilt fra parken ved rød blankstensmur. I den østlige gård et oprindeligt garageanlæg med portindkørsel fra Strandboulevarden.

Sammenfattende er ejendommen et fint og markant eksempel på Østerbros neoklassicistiske etagehusbyggeri og på den kommunale storkarrébebyggelse.

Ved Classens Have Fredningsmanual - December 2013

Ved classens have manual for bygningsarbejder. Udarbejdet 2001 – rev. december 2013 for Repræsentantskabet for boligselskabet Ved Classens Have og Kulturstyrelsen – Bygningsbevaring og plan. Af arkitekter Maa Mette Maegaard Nielsen og Mikael Johansson. Godkendt af kulturstyrelsen

Forord

Ved Classens Have er fredet. Derfor skal Kulturstyrelsen ansøges om tilladelse til byggearbejder m.v. eller underrates om mindre ændringer. Med en manual, der beskriver retningslinjer for ændringer i bygningen, er der nu flere arbejder, der ikke kræver ansøgning om tilladelse, men blot underretning.

Denne manual er godkendt af Kulturstyrelsen, hvil- ket medfører, at de beskrevne arbejder kan udføres, når Repræsentantskabet har godkendt projektet, og Kulturstyrelsen er underres et digitalt med kopi af godkendelsen fra Repræsentantskabet.

Manualen er udarbejdet til brug for Ved Classens Haves beboere og Repræsentantskab for at sikre, at kommende arbejder, både med almindelig vedligeholdelse og de bygningsarbejder, der kræver tilladelse eller underretning efter Bygnings-fredningslovens § 10, bliver udført på en møde, som respekterer ejendommens fredningsværdier udvendigt og indvendigt.

Ansøge: større arbejder kræver en mere detaljeret ansøgning og sagsbehandling i Kulturstyrelsen, før arbejdet kan iværksættes.
Underrette: kræver ikke sagsbehandling, men arbejderne skal dog indberettes med fotos og forklaring. Når underretning er indsendt modtages en kvittering.

Generelt skal man ikke underrette/ansøge om tilladelse fra Kulturstyrelsen til almindelig vedligeholdelse. Det vil sige arbejder, der ikke ændrer på bygningens farver, overflader, materialer, omfang og indretning, og hvor vedligeholdelsesarbejdet ikke indebærer egentlig udskiftning af materiale.

Introduktion

Etageboligkomplekset “Ved Classens Have” er bygget 1924-25 af arkitekterne Hans Koch og Carl Petersen, samt Povl Baumann, Ole Falken- torp og Peter Nielsen med KAB som bygherre. I 2001 blev ejendommen fredet efter bygningsfredningsloven.

Boligkompleksets trefløjede plan omkring en indre have er et karakteristisk eksempel på nye tendenser inden for periodens populære stor- karrébebyggelse.
Ejendommen fremstår som et markant og velbevaret eksempel på Østerbros sene, nyklassicistiske etageboligbebyggelse. De småsprossede vinduer med hvidmalet træværk er taktfast placeret i de røde blankstensmure med kraftige tagudhæng. Ejendommen rummer enkelt indrettede trapperum med terrazzogulve forneden og malede fyldingsdøre samt lejligheder med en tidstypisk, kompakt grundplan omkring en langsgående hovedskillevæg.

I anlægget står en mindesten over general Joh. Frid. Classen som en ca. 5 m høj stele, tegnet af arkitekten (for Det Classenske Fideicommis) Gotfred Tvede i 1941.

Ejendommen er et parlamentarisk selskab, hvis medlemmer i kraft af ejerskab af et grundfonds-bevis opnår retten til en lejlighed. Beboerne
(grundfondsbevisindehaverne) er ansvarlige for den indvendige vedligeholdelse i lejlighederne.

Fredningens omfang “Etagebeboelseskomplekset “Ved Classens Have” med tilhørende køkkengårde, garageanlæg og havemur med låge, opført 1924-25 af Carl Petersen, Povl Baumann, Ole Falkentorp m.fl. F. 2001.*” Fredningsbeskrivelsen, som indkredser de bærende fredningsværdier, er som følger – gengivet fra materialet til Bygningssynets møde den 21. juni 2000 og revideret med faktuelle ændringer 2013:

Ejendommen, der er opført i en del af den tidligere Classenske Have, som spillede en væsentlig rolle under englændernes indtog i København i 1807, udgør en hel karré mellem Classensgade, Livjægergade, Arendalsgade og Strandboulevarden. Ejendommen består af tre fløje, herunder en 90 fag lang hovedfløj mod Classensgade med en monumental, midtstillet port, gennem hvilken der er adgang til det bagvedliggende, offentlige parkanlæg. Anlægget “favnes” på de to øvrige sider af ejendommens kortere sidefløje, mens bygningsanlæg- get er åbnet mod Arendalsgade mod syd. Ejendommen er i fem etager med delvis kælder, der optager det ret store terrænfald mod øst. Formsproget er meget enkel og stram nyklassicisme med røde blankstensmure, der kun brydes vertikalt af trappefagenes svage fremspring i hvert niende fag. Ejendommens ret lave valmtage har et kraftigt tagudhæng med tandsnitsgesims, er teglhængt med røde tagsten og har de oprindelige skorstene.
Overalt ses de taktfast placerede, originale vinduer, hvidmalede med fire småsprossede rammer i hvert.

Ejendommen har bibeholdt de originale, brunmalede indgangsdøre med små ruder samt altanerne, der er fornyede o. 1980, hovedsageligt placeret ind mod parken. Ejendommens i alt 21 indgangsdøre er alle placeret ud til gaderne og veksler p.g.a. terrænfaldet kraftigt i højde, ligesom de bagvedliggende foyer’er.

Trapperummene er ret enkle med terrazzogulv med frise i indgangspartiet, linoleumsklædte trin, oprindeligt rækværk med drejede, malede balustre og håndlister i mørkt, lakeret træ, malede vægge og på hver etage to (eller en) lejligheder, alle med originale indgangsdøre med fyldninger og overvindue. Et enkelt trapperum, placeret i ejendommens sydøst- lige hjørne, skiller sig med sin cirkulære form og sin smukt rundede trappe væsentligt ud fra de øvrige trappeopgange.

Hovedparten af lejlighederne har efter sigende bevaret den oprindelige planløsning samt de originale bræddegulve, fyldningsdøre og de ganske enkle stuklofter. Ejendommen havde oprindeligt 16 butikslejemål, alle med indgang fra gaderne i kælderen eller stueetagen.

De i alt 191 lejligheder veksler i størrelse fra 70- 110 kvm (3-5 værelser) med en overvægt af lejligheder i mellemstørrelsen på 3-4 værelser. Ejendommen har gennemgående, længdegående skillevægge, omkring hvilke lejlighederne er disponeret, næsten alle med fire, næsten lige store rum i en stærkt forenklet grundplan: Dagligstue og soveværelse orienteret mod solen, d.v.s. mod syd og vest og spisetue samt køkken/bad/køkkentrappe mod nord og øst.

Ejendommen omkranser en offentlig park med grønne plæner, spredt, men velvoksen beplantning og i to af hjørnerne hhv. en legeplads og en asfalteret boldbane. Mellem ejendommen og parken er en 7- 10 meter bred, asfalteret “zone” fortsat udlagt som beboernes private gård, adskilt fra parken ved en høj, rød blankstensmur. I den østlige gård ligger et oprindeligt garageanlæg med grønmalede træporte samt portindkørsel fra Strandboulevarden.

Vedligeholdelsestilstand: Ejendommen fremtræder generelt vel vedligeholdt.

Fredningen

- ansøgning eller underretning?

I henhold til bygningsfredningsloven skal Kulturstyrelsen modtage skriftlig ansøgning om tilladelse, eller skriftlig underretning, for både små og store bygningsændringer på en fredet ejendom, inden arbejdet igangsættes. Lige fra en tagomlægning, flytning af en skillevæg eller nyt køkken til opsætning af et skilt på facaden.

Grunden til, at alle arbejder på Ved Classens Have kræver tilladelse eller underretning, er, at det derved sikres, at ændringer fastholder eller for- bedrer fredningsværdierne. Forkerte bygningsændringer kan nemlig medføre, at Ved Classens Have efterhånden mister de værdier og det særpræg, der gør ejendommen fredningsværdig.

Bygningsarbejder, der er udført i en fredet bygning uden tilladelse eller underretning er ulovlige arbejder. Er der foretaget ulovlige arbejder i en fredet lejlighed, kan Kulturstyrelsen forlange, at beboeren bringer de pågældende forhold tilbage til det tidligere – for egen regning. Også selvom det er en tidligere beboer, der har udført det.

Ved Classens Have er ikke et museum, men det er vigtigt at fastholde eller styrke bygningens særlige kvaliteter og særpræg. Med manualens vejledning i hånden, evt. suppleret med den rigtige rådgivning, skulle det være muligt at foretage ændringer eller tilpasse en ny funktion eller nutidig komfort uden at gå på kompromis med de bærende fredningsværdier.

I henhold til Ved Classens Haves vedtægter skal alle ændringer i lejlighederne godkendes af Repræsentantskabet. Når Repræsentantskabet har godkendt ansøgning om ændringer, skal beboeren enten underrete eller ansøge Kulturstyrelsen efter nedenstående anvisning:

Både ansøgning om tilladelse og underretning skal suppleres med tegninger og beskrivelser / fotos af de eksisterende forhold og af det ønskede bygningsarbejde. Når underretning er afsendt, modtages en kvittering, og arbejdet kan udføres. Ved ansøgning om tilladelse må man regne med behandlingstid inden man får svar.

Repræsentantskabet orienterer om Kulturstyrelsens gældende procedurer i forbindelse med, at Repræsentantskabet med fuldmagt skal godkende en beboers ønske om ændring i lejligheden.

Underretning af Kulturstyrelsen
Eksempler på ændringer i en lejlighed i Ved Classens Have, der kun kræver underretning – bl.a. fordi der er udarbejdet retningslinier herfor i manualen, som er godkendt af Kulturstyrelsen, og selvføl- gelig forudsat, at manualen følges:

ændring af indretningen/inventar i et køkken eller et bad, som ikke er originalt, og kan denne ændring laves uden at ændre på rummets oprindelige afgrænsning (vægge, dørplacering, lofter, gulve)
andre forandringer, som udføres i overensstemmelse med manualens forskrifter, (og som ikke gennembryder eller ændrer på et rums originale vægge, loft, gulv eller vinduer, eller fjerner eller ændrer på mur- og nagelfast inventar, såsom paneler og oprindelige fliser)

Ansøgning om tilladelse hos Kulturstyrelsen
Eksempler på ændringer i en lejlighed, der kræver ansøgning om tilladelse hos Kulturstyrelsen

skillevægsændringer, der gennembryder eller ændrer på et rums originale vægge, gennembrydning eller ændring af loft, gulv eller vinduer, eller andre arbejder, som ikke er beskrevet i manualen
Fjernelse eller ændringer af mur- og nagelfast inventar, såsom paneler og oprindelige fliser, herunder ændring af køkken og bad, som er oprindeligt fra Ved Classens Have opførelse.

Lejlighedstyper

Opdeling af flere rum

Ved Classens Have fulgte ved opførelsen de nye tendenser hen mod større lejligheder, for i 1928 var 40 % af alle lejligheder i københavnske ejendomme stadig på kun 2 rum. Lejlighederne i Ved Classens Have består derimod overvejende af lejligheder på 3 og 4 rum, evt. suppleret med et kammer. Kun 4 lejligheder er på 2 rum, evt. med kammer.

I Strandboulevardfløjen, om hvilken det fortælles, at det var den ”fine” fløj med store variationer i planløsningerne, er lejlighederne generelt større – én lejlighed har hele 7 rum. Den eksisterende plan fra 1924 i 1:200 svarer ikke helt til de faktiske forhold, hvor der faktisk er 76 varianter af lejlighedstyper.

Karakteristik af lejlighedernes planløsning
Planløsningen for lejlighederne er en tidstypisk, stram og kompakt grundplan omkring den langsgående, bærende midtervæg. Væggen er en anelse forskudt fra midten, så rummene mod gaderne er lidt dybere end mod gården.

Ved opførelsen af Ved Classens Have var det stadig almindeligt med to trætrapper (hoved- og bitrappe). Dette giver en større binding i planløsningen end én betontrappe, sådan som det kort tid efter blev mere almindeligt. Med kun een trappe kunne man opnå langt friere planløsninger. Karakteristisk for langt de fleste lejligheder i Ved Classens Have er således tre stort set ens rum: soveværelse, dagligstue og spisestue. Dertil kom- mer køkken, anrettergang og bad/W.C. samt entré og eventuelt et kammer og herreværelse.

Den lange korridor, som i længere tid havde været gængs i de københavnske lejlighedstyper, findes ikke i Ved Classens Have, idet spisestuen kunne bruges som gennemgang.

Dagligstue og spisestue er lagt efter en fælles akse på tværs af huset med vinduer til hver sin side, der ”tillader den lave vintersol at skinne igennem lejligheden” (Steen Eiler Rasmussen om plantyper i tidsskriftet Arkitekten 1932, p. 148). Imellem de to rum er i hovedskillevæggen anbragt en bred åbning med en tofløjet fyldingsdør, der understreger det lyse og lette indtryk. Hvor dagligstue og spisestue ligger forskudt for hinanden har der dog oprindeligt ikke været tofløjede døre: for at opnå balance med døren til anrettergangen og entréen, har man mellem stuerne ikke en tofløjet, men en enkeltfløjet fyldingsdør.

Kun undtagelsesvist, ved lejlighederne omkring bebyggelsens hjørner, har geometrien krævet en anden plandisponering, hvor stuerne kan ligge i forlængelse af hinanden mod gaden, med en tofløjet dør i tværskillerummet.

Problemet for denne type lejligheder er, som man allerede i samtiden diskuterede i fagbladene, at der egentlig ikke er plads til en gennemsnitsfamilie med to børn. Der kan derfor i Ved Classens Have opnå også fremover være behov for at opdele et rum i to kamre.

Retningslinjer for opdeling af lejlighed i flere rum og andre rumændringer

Det er af stor vigtighed at fastholde luftigheden i lejligheden og stramheden i planen. Som hovedprincip skal man undgå opdeling af de to rum omkring tværaksen, der giver udsyn og gennemlysning fra gade til gård. Kan man ikke undgå en opdeling til to kamre, skal man vælge at dele det rum, der ligger forskudt for tværaksen, det som i de fleste tilfælde er beregnet til soveværelse, benævnt S på de gamle planer.Kun i hjørnelejlighederne vil det være mere hensigtsmæssigt at opdele Herreværelset, benævnt H på plantegningerne.

Desuden kan det i de lavereliggende (max t.o.m. 2.sal) lejligheder, hvor rummene mod gaden/nord er temmelig mørke, være mere hensigtsmæssigt at beholde de lyse rum mod gårdhaven intakte og i stedet opdele rummet mod gaden. Man mister dog herved noget af den lethed og rummelighed, der ellers med det samme møder én, når man træder ind i de store rum fra entréen.

Ønsker man at nyere nyere, lovligt udførte skillevægge skal man søge om tilladelse hos Repræsentantskabet og underrette Kulturstyrelsen.

Som hovedprincip for en eventuel rumopdeling er det bedst, som det allerede flere steder er udført, at dele et stort værelse op i to og – mod midterskillevæg – at indføre en gang, der giver adgang til de to kamre. Opdelingen opbygges som lette skillevægge, der nemt kan fjernes igen, og som skærer sig udenom en eventuel loftsroset og stukkant samt forsynes med fodpanel. Stukken må ikke fjernes.

Kan der ikke fremskaffes genbrugsdøre fra ejendom- men udføres de nye døre i de nye skillerum som de eksisterende massive trædøre med tre fyldinger (med andre ord magen til de eksisterende døre til sekundære rum) eller enklere med blot én fylding. Dørene udføres med samme enkle profilering.(Se opmålinger af døre og fodpanel). Under alle omstændigheder skal nyt udføres i samme kvalitet som oprindeligt.

Hvis en oprindelig dør blændes, skal det ske, så en fremtidig retablering er nemmest mulig: enten ved at lade dør og indfatninger sidde – eller ved forsigtig nedtagning af indfatninger og håndtag, men stadig lade døren sidde. Nedtagne dele skal opbevares til senere genopsætning.

Oprindelige dørsteder eller skillevægge må ikke fjernes.

I nogle lejligheder er f.eks. det lille kammer med altandør blevet sammenlagt med stuen. Det kan ikke tillades, da de geometrisk regulære rum er en del af de bærende fredningsværdier. Ønskes større åbning end dørforbindelsen her, kan det eventuelt ske med en åbning f.eks. svarende til en tofløjet dør. Til dette skal der søges om tilladelse i Kulturstyrelsen efter godkendelse af ansøgning hos Repræsentantskabet.

Retablering af fjernede, oprindelige vægdele skal udføres som oprindeligt: f.eks. dobbelt bræddeskillerum med puds på begge sider. Også til dette skal der søges om tilladelse i Kulturstyrelsen efter godkendelse af ansøgning hos Repræsentantskabet.

Lofter må ikke forsænkes.

De tre dørtyper: de brede, tofløjede mellem stuerne, dørtypen med seks fyldiinger mellem stuer, værelser og forstuer, og sidst den enkleste dørtype med tre fyldinger placeret ved adgang til køkken og bad. Vedr. oprindelige dørgreb

Køkkener

Køkkenerne er alle indrettet i 1-fags rum og med døre til anrettergang og til køkkentrappe. Placeringen af køkken og køkkentrappe følges ad: i Classensgadefløjen mod gaden/nord, mens den i de øvrige fløje – bortset fra ét køkken – er mod gården/hhv. øst, vest og nord. Køkkenerne går fra facade enten til midterskillevæg eller til en anrettergang, placeret op til midterskillevæggen.

Køkkenerne har fulgt en standardindretning med vaskebord langs én langvæg, koldt spisekammerskab i hjørnet på ydervæg, arbejdsplads foran vinduet, kogeplads på væg mod køkkentrappe og endelig et eller flere højskabe. Materialerne er gode og gedigne – og alt er udført som håndarbejde, en sjældenhed i dag.

Oprindeligt har køkkenerne været udstyret med gasbord. Gassen var dengang en ret ny foranstalt- ning, som gav mulighed for en friere plan, idet man var uafhængig af placeringen ved skorsten (som brændekomfurer krævede). I Ved Classens Have er der derfor ingen skorstenspiber, men hel- ler ikke ventilationskanaler ved køkkenerne.

Indretningen passer i store træk med et udstillingskøkken på Bygge- og Boligudstillingen i 1928, indrettet af arkitekten Ingrid Møller Dyggve, som i Arkitektens ugehæfte fra samme år har en artikel om dette dengang ret forsømte område af arkitekturen. Hendes køkkenideal var det håndværksbetonede, hygiejnebevidste køkken, ”Hjemmets værksted”, der opererede med en funktionspræcisering i ønsket om maximal økonomi i pladsudnyttelse og arbejdskraft. (kilde: Arkitektens ugehæfte 1928. Design: køkkenet, Gyldendal 2008).

Både køkkener og bad i Ved Classens Have var fra opførelsen forsynet med koldt og varmt vand.

Beskrivelse af køkkenernes oprindelige indretning og udseende:

Det oprindelige bræddegulv står lakeret På væggen over køkkenbordpladen, på den modstående væg og vinduesvæg er hvide fliser 15×15 cm opsat med knasfuge (minimal fugetykkelse). Den øverste flise har enten afrundet overkant eller afsluttes af en hylde, en tallerkenrække eller med en liste. Derover er væg og loft pudset og hvidtet – så pudsen kan optage emmen fra madlavningen. Der er ingen stukkant. Køkkenbordspladen står i skuret fyrretræ. Den oprindelige højde på køkkenbord er kun ca. 80 cm.

Underskabene er bygget på stedet med forramme og overfalsede fyldingslåger med plane fyldin- ger og retkantede ramtræsprofiler. (Overfalset betyder, at lågen med sin fals lægger sig udenpå forrammen, så der ikke opstår en synligt spalte.) Foran skabsfronter er sat et fodpanel. Oprindeligt er der vridere på dørene, gliplåse er også registreret.

I hjørnet ved ydervæg er spisekammerskabet til kolonialvarer, med udluftning gennem ydervæggen. Porcelænsskab med glaslåger er placeret ved dør ind til anrettergang, hængende på væg. Herimellem findes en tallerkenrække eller en hylde på svungne knægte, som på væggen ved komfuret. I nogle køkkener er tre højskabe placeret langs væggen mod stuen, andre steder er der skabe på væg til anrettergang ved siden af døren, fra gulv og op til en højde på 2,10 m.

Vaskene i støbejern er senere udskiftet til stål.

På langvæg mod køkkentrappe var oprindeligt gasbord, gasovn og høkasse. Gasbordet var lagt med hvide fliser i knasfuge. Langs samme væg og i højde med flisekanten er en træhylde monteret på svungne knægte. Adgang til køkkenet er fra anrettergang og fra køkkentrappe ad fyldingsdøre med tre fyldinger. Til anrettergang er der glas i øverste fylding.

Retningslinjer for fremdige køkkenændringer:

Oprindeligt køkkeninventar må ikke udskiftes uden særlig tilladelse fra Kulturstyrelsen.

Hvis inventaret derimod er uoriginalt, skal der fortsat søges om tilladelse til ændring hos Repræsentantskabet, og efter Repræsentantskabets godkendelse, skal Kulturstyrelsen blot underret- tes digitalt, ikke ansøges.

Det nye køkkeninventar og indretning skal overholde nedenstående punkter, og oversigts- og detaljetegningerne af et originalt køkken kan tjene som afsæt og inspiration for et nyt køkken:

Den oprindelige hoveddisposition for indretningen bør stort set følges. Det giver sig selv i forhold til vandrør, afløb, dørplaceringer etc. Hvis
arbejdsplads foran vinduet fastholdes, kan og må bordpladen ikke blive højere end vinduets bundramme (max ca. 88 cm). Forsatsvinduer og spisekammerskab i hjørnet giver også en tilsvarende maximumsgrænse for højden af bordpladen.
Inventar skal udføres som et enkelt udformet og gedigent køkken af god kvalitet. Låger skal udføres glatte eller som de oprindelige med en plan fylding uden frise og lister. Front, låger og skuffer skal udføres i massivt træ eller evt. i mdf og males. Køkkenelementerne skal kunne vedligeholdes.
Bordpladen skal udføres i træ, et materiale, der kan vedligeholdes. Også andre klassiske bordpladematerialer, som kan vedligeholdes, kan tillades, såsom linoleumsbelægning og rustfrit stål. Ved kogepladsen kan suppleres med en mindre plade – evt. løs – i sten/terrazzo tillades.
De oprindelige bræddegulve var lakerede. Det kan accepteres, at gulvet belægges med et naturmateriale som linoleum (ikke vinyl, da det lukker fugt inde) eller kork, men belægningen vil give en ekstra højde, som kan give problemer med højden på køkkenborde.
På vægge ved vask og komfur beskyttes med hvide blanke fliser i størrelse 15×15 cm, der afsluttes i en højde på o. 1,5 m (hele fliser) over gulv, f.eks. med en malet træliste. Fugestørrelsen skal være som knasfuge (max. 3 mm bred). Fliser må ikke opsættes diagonalt.
Evt. opvaskemaskine må naturligvis place- res på væg med vandrør. Der findes opvaskemaskinestørrelser, der kan indpasses i underskabs- rækken under bordpladen eller integreres med låge, så den ikke springer i øjnene.
Køkkenlofter må ikke forsænkes
Lodrette stigstrenge må ikke ændres

Badeværelser

Badeværelserne er indrettet i 1-fags rum. De har enten vindue eller er indeliggende og forsynet med indmuret monierrude ud til køkkentrappe. Ligesom køkkentrapperne ligger de i Classensgadefløjen mod gadesiden/nord, mens de i de øvrige fløje ligger på gårdsiden af midterskillervæggen. I Strandboulevardfløjen er de placeret på begge sider af midterskillevæggen.

Omkring århundredeskiftet havde det været en undtagelse med adgang til W.C. I 1925 havde allerede 3/5 af lejlighederne i København adgang til W.C., men kun 14 % havde bad. At tage bad foregik mest i zinkbaljer – hvis man vaskede sig. Ved Classens Have var således helt moderne ved, at alle lejligheder var udstyret med bad.

Det fortælles, at ingen af badeværelserne oprindeligt var udstyret med håndvask. Ifølge arkitekten Ingrid Møller Dyggves artikel i Arkitektens ugehæfte fra 1928 (om køkkener) blev der nemlig ikke betalt vandafgift pr. forbrug, men efter antal af vandhaner. Man klarede sig altså stadig med det gammeldags servantesæt i soveværelset.

Badeværelset må formodes at følge en standardindretning med badekar og toilet placeret langs én langvæg, op mod køkkenet, mens de indeliggende ”Bad og WC” har haft badekar på en væg og toilet på en anden.

Beskrivelse af indretningen af et oprindeligt badeværelse

Gulvet er terrazzogulv med hulkehl.

Vægge (koksvægge) står oprindeligt helt uden flisebeklædning – muligvis oliemalet til op i en vist højde. De fleste badeværelser er siden blevet beklædt til 1,65 cm over gulv med hvide fliser (15×15 cm), de ældste monteret med knasfuge. Herover står vægge og loft pudset og hvidtet, uden stukkant.

Sanitet er hvid. Oprindelige badekar står frit på løvefødder og toilet er med højt skyl. Faldstamme og vandrør står friholdt fra væg.

Ind til badeværelse er der fyldingsdør med råglas i øvre fylding.

Retninglinier for fremdige badeværelsesændringer

Oprindelig badeværelsesindretning må ikke ud- skiftes uden særlig tilladelse fra Kulturstyrelsen. Hvis inventaret derimod er uoriginalt, skal man fortsat søge om tilladelse til ændring hos Repræsentantskabet, og e􏰃er Repræsentantskabets godkendelse skal Kulturstyrelsen blot underrettes digitalt, ikke ansøges. Den nye indretning skal overholde nedenstående punkter:

Hovedindretningen som oprindeligt bør
følges. Det giver sig selv i forhold til vandrør, afløb, dørplaceringer etc. Som hovedprincip for de rektangulære baderum bør saniteten placeres langs den ene langvæg. Rør skal altid føres synligt og må ikke indbygges i vægge. Rørføring er fornyet i 2012-13. Lodrette stigstrenge må ikke ændres.
Sanitet skal være hvid porcelæn.
Skal der opsættes nye fliser på væggene, skal der vådrumssikres i henhold til gældende bygningsregulativ (skal dokumenteres) og beklædes med hvide blanke fliser 15 x 15 cm med knasfuge (max. 3 mm bred). Fliser må ikke opsættes diagonalt. En ny flisebeklædnings højde skal følge gældende bygningsregulativs standardkrav til badeværelser. Derover males vægge og lofter med en diffusionsåben maling , der kan optage og afgive fugten.
Gulvet skal som oprindeligt være terrazzo- belagt beton. Eksisterende terrazzogulve må ikke fjernes. Vedligeholdelse: se under afsnittet om gulve. Hvis det er for skadet af revner og ikke kan repareres, kan det udskiftes med ny terrazzo eller med kvadratiske, keramiske fliser max. 20 x 20 cm. i neutral farve, så tynd som muligt (aht. til at holde badeværelsets niveau så lavt som muligt, og med fuge på max. 3 mm.
Hvis man i et badeværelse med et nyere flisegulv ønsker at fjerne et indbygget badekar, men i øvrigt ikke ændrer andet, må man godt dække blottede stykker med samme flise som eksisterende.
I badeværelset skal være enten et badekar eller en bruseniche. Hvis der er et gammelt terrazzogulv i badeværelset, må der ikke bruses direkte på gulvet. Hvis der er et eksisterende flisegulv i badeværelset, må der indrettes bruseniche med flisebelagt bund på gulvet, forudsat der vådrumssikres i henhold til gældende byggeregulativ (skal do- kumenteres), og forudsat at der laves det nødvendige fald mod afløb. Brusenichen skal have muret, flisebeklædt kant på de frie sider. På eksisterende flisegulv eller på terrazzogulv kan en bruseniche også etableres med et brusekar. Karrets bund skal hæves, således at der er plads til et afløbsrør over gulv til afløb. Brusekarret skal indmures i henhold til gældende byggeregulativ.
En evt. bruseplads må ikke etableres som en løs brusekabine, som på sigt giver kondens- og snavsproblemer i mellemrum mod væggene.
Der vil ikke blive givet tilladelse til opmurede brusevinger, da det er fremmed for husets arkitektur at opdele med halvvægge, som tilmed tager lyset. Som afskærmning udover forhæng kan tillades glasplader eller præfabrikerede glasskærmvægge, evt. med mattering.
Når gulv og vægbeklædning skiftes skal der udføres vådrumssikring under den nye overflade. Ifølge gældende 2013 regulativ for vådrum skal hele gulvet altid vådrumssikres, og i de små badeværelser (under 3,25 m2) udføres vådrums- sikring på alle vægge. I de større badeværelser skal man vådrumssikre områder omkring brus og badekar samt håndvaske (2013: 50 cm længere ud til hver side – og op til en normal loftshøjde, ved vask dog kun 50 cm op over vask).
Et nyt badekar skal enten som før være ind- muret med fliser eller være fritstående i massivt materiale.
Der må ikke etableres nedhængte lofter.

Til venstre ses et originalt badekar på løvefødder, på et nyere flisegulv, til højre et nyrere, indmuret badekar på det originale terrazzogulv. I midten et eksempel på et nyt brusekar med glasafskærmning. Terrazzogulvet med hulkehlen er bevaret.

Overflader/Behandling

Gulve

Gulvene i lejlighederne var oprindeligt fyrreplankegulve, i bredde o.12 cm., som stod ferniserede. Lag på lag af fernis (kogt linolie med forskellige metalforbindelser) har efterhånden gjort gulvene helt mørke. Nogle lejligheder har senere fået lagt parketgulve.

Fremtidig behandling af gulve skal være den samme – lakerede. Ved nylakering kan anvendes en vandig lak (f.eks. lys halvmat acryllak), og det er væsentligt for holdbarhed og udseende, at der mellemslibes efter første gang lakering. Arbejdet ved afslibning og nylakering udføres bedst af professionelle. Det er ikke tilladt at male, bejdse-, lud- eller olie- behandle, da det kræver en større afslibning for at fjerne denne behandling igen. Eventuelt nye gulve udføres som de oprindelige bræddegulve.

I køkkener kan tillades naturprodukter som lino- leum (ikke vinyl), eller kork, men man må gøre sig klart, at gulvet hæves af spartellag og belægning, og at køkkenbordshøjden foran vinduet derved yderligere bliver lavere. Belægningen skal kunne fjernes uden skade på det underliggende gulv. Der må ikke lægges linoleumslægning på masonitplader, der medfører en sværm af sømhuller i gulvplankerne.

I badeværelser, butikker og ved indgang fra gade skal være terrazzogulve som oprindeligt.

Disse vedligeholdes som følger: Gulvet tørres af for vandpytter. Gulvet vaskes med sæbespåner, da andre typer rengøringsmidler virker affedtende, og gulvet bliver derved mere modtageligt for kalk, snavs og sæberester. Terrazzogulvet kan ikke tåle stærke kalkfjerningsprodukter, idet syre gør gulvet ru og glansløst og kan medføre, at man er nødt til at slibe gulvet af. Terrazzogulvet kan renses med specialprodukt, derefter vaskes grundigt med sæbespånevand og rent vand, før man olierer med naturpolish (med bivoks) eller med en blanding af terpentin og olie – evt. almindelig madolie. Hvis gulvet er slemt tilredt, bør det afrenses og genolieres af professionelle.

Overfladebehandling af vægge, lofter og træværk

Vægge og lofter står pudsede. Lofterne i de to fine stuer er udstyret med stukkanter med akantusblade eller perlestav, i altanstuen er det et enkelt, trukket profil, og hvert af de tre rum har sin egen type loftsroset, mindst i altanstuen. Træværket står overalt malet.

Vægge og lofter i fredede huse må ikke beklædes med væv. Man kan i stedet opsætte glat grundpapir eller tapet (ikke savsmuldstapet). Lofter hvidtes bedst med lim- eller mosfarve.

Alt træværk skal fremstå malet og stryges med pensel. Maling skal stå glat – at rulle maling på træværk giver en nobret overflade som appelsinhud.

Dørgreb

Alle indvendige døre har haft samme type dørgreb oprindeligt. Er de bevaret, må de ikke fjernes. Mange af de oprindelige greb er udskiftet, men det er stadig muligt at skaffe de smukke greb, som passer ind i helheden. De gamle greb må ikke fjernes.

Trapperum

Hovedtrapperummene er enkelt udformede med oprindeligt gelænder med drejede balustre og mahognyhåndliste, terrazzogulv i indgangspartier, linoleumsklædte trin, malede vægge og de oprindelige fyldingsdøre med overvinduer og messingbesætning.

Trappernes oprindelige farvesætning er ikke kendt. Sandsynligheden taler dog for, at træværket har stået i en forholdsvis lys grålig tone, som er gulnet med årene. Væggene siges at have været marmorerede oprindeligt.

Vægge: Mellemgrå acrylplast, glans 10. Beskæring: smal hvid kant (ca. 2 cm) op mod loft. Lofter og underløb: hvid egnet acrylplast, mat, max. glans 5. Det er ikke tilladt at opsætte microlit/ filt

Træværk: Døre, indfatninger, øverste del af fodpanel, balustre, overside og yderside af vanger samt skabe: brækket hvid acryllak, glans 40. Vange indvendig og nederste del af fodpanel, stødtrin: mørkere grå, acryllak, glans 40. Håndliste: mahogny, poleres op.

Gulv: (vedr. behandling se afsnit om gulve). Trin og reposer: eksisterende er en gråmeleret linoleum. I indgangspartiet: Gråmeleret terrazzo med borter i enten sort eller rødt. Repareres.

Belysning: I reposeloft er opsat en diskret, skålformet lampe i opalglas.

Køkkentrapperum er udformet med trætrapper, der fra kælder til 1.sal er lagt med brun linoleum og videre op står lakerede. Gelænder er af slanke rundstokke med malet håndliste. Døre til lejligheder med tre fyldinger (se opmåling). Træværket står gråmalet, og væggene står pud- sede og gulmalede med hvidmalede lofter.

Belysning og skiltning udendørs

Generelt bør man ved ændring af den eksisterende udendørs belysning anvende enkle armaturer forsynet med afskærmning, så der ikke lyses opad.

Skiltning og belysning ved butikker/erhverv kræver tilladelse fra Kulturstyrelsen.