Ejendommen Ved Classens Have

Classens Have

Menu

Classens Have
Regnbue over Classenshave. Foto ved "den lille legplads"2022

Neoklassicistiske etagehusbyggeri

Ejendommen Ved Classens Have er opført 1922-24 for KAB ved arkitekterne Povl Baumann, Peter Nielsen og Ole Falkentorp efter projekt af Hans Koch og Carl Petersen. Den er et nyklassicistisk hovedværk og er fredet. Boligselskabet består af en etageejendom, som er lokaliseret i Østervoldskvarter, det forhenværende Classens Vænget. Bygningen er fredet.

Boligkarreen omslutter delvist parken Classens Have og en mindepark for general Classen, som var kongens kanonstøber. Ejendommen er opført 1924-1925 og består af 191 lejligheder i størrelsen fra 2-5 vær. Skaberne af ejendommen var Hans Koch & Carl Petersen professorer på Kunstakademiets Arkitekt Skole. Carl Petersen udviste i den daværende arkitekturstil nyklassicismen eller internationalt neoklassicisme.

Bebyggelsen havde tillige arkitekt Ole Flakentop med for at tilføre ejendommen den nyeste teknologi, såsom automatisk centralvarmeanlæg, hvilket stadig er i drift den dag i dag, varmt og koldt vand i både køkken og på badeværelset. Prisen for bebyggelsen ved opførelsen var 4,6 mio kr, hvilket var ca. 3 gange dyrere end tilsvarende boligkarreer på daværende tidspunkt (1,6 mio kr).

Ejendommen, der er opført i en del af den tidligere Classenske Have, som spillede en væsentlig rolle under englændernes indtog i København i 1807, udgør en hel karré mellem Classensgade, Livjægergade, Arendalsgade og Strandboulevarden. Ejendommen består af tre fløje, herunder en 90 fag lang hovedfløj mod Classensgade med en monumental, midtstillet port, gennem hvilken der er adgang til det bagvedliggende, offentlige parkanlæg. Anlægget “favnes” på de to øvrige sider af ejendommens kortere, 43 lange sidefløje, mens bygningsanlægget er åbnet mod Arendalsgade mod syd.

Ejendommen er i fem etager med delvis kælder, der optager det ret store terrænfald mod øst. Formsproget er meget enkel og stram nyklassicisme med røde blankstensmure, der kun brydes vertikalt af trappefagenes svage fremspring i hvert niende fag. Ejendommens ret lave, valmtage har et kraftigt tagudhæng med tandsnitsgesims, er teglhængt med røde tagsten og har de oprindelige skorstene. Overalt ses de taktfast placerede, originale vinduer med fire rammer med småsprossede ruder i hvidmalede rammer og karme, der imidlertid planlægges udskiftet med nye vinduer, som pga. af en aftale om facadecensur er godkendt af Københavns Kommune. Ejendommen har bibeholdt de originale, brunmalede indgangsdøre med små ruder samt de originale altaner, hovedsageligt placeret ind mod parken. Ejendommens i alt 21 indgangsdøre er alle placeret ud til gaderne og veksler pga. terrænfaldet i kraftigt i højde ligesom de bagvedliggende foyerer.

Trapperummene, hvoraf seks er nyistandsatte/nymalede, er ret enkle med terrazzogulv (og nye gulvfliser i en enkelt opgang) i indgangspartiet, linoleumsklædte trin, oprindeligt rækværk med drejede, malede balustre og håndlister i mørkt, lakeret træ, malede vægge og på hver etage to eller tre lejligheder, alle med originale indgangsdøre med fyldninger og overvindue. Et enkelt trapperum, placeret i ejendommens sydøstlige hjørne, skiller med sin cirkulære form og sin smukt rundede trappe sig væsentligt ud fra de øvrige trappeopgange. De i alt 196 lejligheder veksler i størrelse fra 70- 80 kvm (3-5 værelser) med en overvægt af lejligheder i mellemstørrelsen på 3-4 værelser.

Ejendommen har gennemgående, længdegående skillevægge, omkring hvilke lejlighederne er disponeret, næsten alle med fire, næsten lige store rum i en stærkt forenklet grundplan: Dagligstue og soveværelse orienteret mod solen, dvs. mod syd og vest og spisetue samt køkken/bad/køkkentrappe mod nord og øst. Enkelte lejligheder har ifølge ejendomsinspektøren flyttede skillevægge, men alle ændringer skal ifølge ejendommens vedtægter retableres ved opsigelse af lejemålet.

Hovedparten af lejlighederne har efter sigende bevaret den oprindelige planløsning samt de originale bræddegulve, fyldningsdøre og de ganske enkle stuklofter. Af ejendommens oprindeligt 16 butikslejemål, alle med indgang fra gaderne i kælderen eller stueetagen, er kun seks fortsat udlejet til forretning. To af de tidligere små butikker er nu sammenlagt til ejendomsadministrationens kontor.

Ejendommens “gård” er anlagt – og fungerer fortsat – som offentlig park med grønne plæner, spredt, men velvoksen beplantning og i to af hjørnerne hhv. en nyindrettet legeplads og en asfalteret boldbane. Mellem ejendommen og parken er en ti meter bred, asfalteret “zone” fortsat udlagt som beboernes private gård, adskilt fra parken ved en høj, rød blankstensmur. I den østlige gård ligger et oprindeligt garageanlæg med grønmalede træporte samt portindkørsel fra Strandboulevarden.

Fredningsemne

Etageboligbebyggelsen på Østerbro og del af Indre By fra perioden 1850-1930. Udvalgt som muligt fredningsemne af Skov- og Naturstyrelsen og tillige udpeget af Københavns Bymuseum. Classensgade 52-68, Livjægergade 14-22, Strandboulevarden 5-9, Arendalsgade 2-8, ”Ved Classens Have” 1924-25 af Carl Petersen, Povl Baumann, Ole Falkentorp m.fl.

Ejendommen er opført i en del af den tidligere Classenske Have, som spillede en væsentlig rolle under englændernes indtog i København i 1807, og udgør en hel karré mellem Classensgade, Livjægergade, Arendalsgade og Strandboulevarden. Består af tre fløje – en 90 fag lang hovedfacade mod Classensgade med en monumental, midtstillet port, gennem hvilken der er adgang til det bagvedliggende, offentlige parkanlæg som på de to øvrige sider ”favnes” af sidefløje, mens bygningsanlægget er åbnet mod Arendalsgade mod syd. Fem etager med delvis kælder, der optager det ret store terrænfald mod øst.

Formsproget er meget enkel og stram nyklassicisme med røde blankstensmure, kun brudt af trappefagenes svage fremspring for hvert niende fag, desuden ret flade, røde valmtage med oprindelige skorstene og et kraftigt tagudhæng med tandsnitsgesims. Taktfast placerede, originale vinduer med fire, hvidmalede rammer med småsprossede ruder, originale indgangsdøre med små ruder i brunmalede rammer samt originale altaner, hovedsageligt placeret ind mod parken.

I alt 21 indgangsdøre, alle placeret ud til gaderne, veksler p.g.a. terrænfaldet i højde. Trapperummene, hvoraf seks er nyistandsatte/nymalede, er ret enkle med terrazzogulv indgangspartiet, linoleumsklædte trin, oprindeligt rækværk med drejede, malede balustre og håndlister i mørkt, lakeret træ, malede vægge og på hver etage to eller tre lejligheder, alle med originale indgangsdøre med fyldninger og overvindue. De i alt 196 lejlighed veksler i størrelse fra 2 til 4, alle indrettet efter sollysets orientering med et par stuer mod syd eller vest, og værelser, køkken og bad mod nord. Enkelte lejligheder har flyttede skillevægge, men alle ændringer skal ifølge ejendommens vedtægter retableres ved opsigelse af lejemålet. Hovedparten af lejlighederne har efter sigende bevaret den oprindelige planløsning samt de originale bræddegulve, fyldningsdøre og de enkle stuklofter.

Af ejendommens oprindeligt 16 butikslejemål, alle med indgang fra gaderne i kælderen/ stueetagen, er kun 6 fortsat udlejet til forretning. To tidligere butikker er nu sammenlagt til ejendommens kontor.

”Gården” anlagt som offentlig park med grønne plæner, spredt, men velvoksen beplantning og i to af hjørnerne nyindrettet legeplads og asfalteret boldbane. Mellem ejendommen og parken ti meter bred, asfalteret ”zone”, udlagt som beboernes private gård og adskilt fra parken ved rød blankstensmur. I den østlige gård et oprindeligt garageanlæg med portindkørsel fra Strandboulevarden.

Sammenfattende er ejendommen et fint og markant eksempel på Østerbros neoklassicistiske etagehusbyggeri og på den kommunale storkarrébebyggelse.

Tagrenovering - Classens Have

Tagrenovering

Boligforeningen Ved Classens Have på Østerbro får udskifte tegltaget på ejendomen, som er fredet. Derfor stilles der særlige krav i projektet.

Den næsten 100 år gamle fredet ejendom ”Ved Classens Have” er gennem mange år løbende blevet repareret og vedligeholdt, da der har været fugtindtrængning flere steder. Nu var tiden kommet til en komplet tagudskiftning og opgradering af tekniske løsninger.

Det var det rådgivende ingeniørfirma Bang & Beenfeldt som blev tildelt af bygherren KAB totalrådgivningsopgaven.

Bang & Beenfeldt Begrundelse for de vandt opgaven var deres kompetencer og referencer fra mange tilsvarende renoveringsopgaver, som tydeligt dokumenteret erfaring med registrering, forundersøgelser, programmering, projektering, udbud og tilsyn ved større renoveringsopgaver i forbindelse med tagudskiftning, samt følgearbejder deraf. Desuden er erfaring med fredede ejendomme blevet vægtet højt i bedømmelsen.

Opgaven bestod i udskiftning af tegltag, zinkbeklædte trappetårne, inddækning, taghætter og tagvinduer, samt etablering af nyt undertag. Desuden blev tagrender og nedløbsrør udskiftes samt murværk ved murkronen, skorstene og trappetårne blev renoveret.

Skeletter - engelske soldater eller pestofre

Forud for anlægget af bebyggelsen, var deromkring århundredeskiftet anlagt kolonihaver. Da man i 1920 fjernede disse, og gravede fundamentet ud til KAB’s kompleks Ved Classens Have, stødte man på skeletter. Det skulle angiveligt har været i tusindevis. En udbredt fortælling hævder, at der var tale om resterne af faldne englændere fra træfningerne omkring Classens Have i 1807. Men så mange engelske soldater blev der ikke dræbt under udfaldet fra Kastellet mod Classens Have, som lå nord for den nuværende Classensgade. Og englænderne tog deres faldne med.

Det er dog mere sandsynligt, at skeletterne stammer fra den pestkirkegård som blev anlagt her under epidemien omkring 1710-11. Hele familier blev udslettet trods Kongen – Frederik IV – og myndighederne ellers havde gjort en brav indsats for at holde pesten fra landets grænser. Den voldsomme pest gjorde en dramatisk indhug på den københavnske befolkning. Skønsmæssigt bukkede omkring 23.000 mennesker døde under for epidemien, som hærgede i 4-5 rædselsmåneder. Flere nødkirkegårde måtte oprettes udenfor voldene.

Svend Poulsen-Hansen skrev dette meget interessante opslag i Facebook Gruppen “Gamle København”

“Mulig kirkegård i haven til ejendommen “Ved Classens Have”, som afgrænses af Classensgade, Strandboulevarden, Arendalsgade og Livjægergade. Jeg (f. 1944) er opvokset i ejendommen og kom i 1960/61 hjem efter skoletid fra Østersøgades Gymnasium. I en udgravning mellem husets korpus og muren ind til haven lå opgravede menneskeknogler og jeg hoppede ned i hullet og frigjorde et kranium. Det har jeg stadig. Der lå lig dele i tre lag, hullet var over tre alen”. Ca. 8000 lig blev transporteret væk.

Som jeg husker det, var ligene i lærredsposer, træ var der intet af. Kraniet befandt sig o. 1 meter under terræn. Så, 40 grøfter af 200 alen (=120meter) giver en samlet længde på 4.800 meter. Lad os antage at ligenes bredde med lærredspose var 80 cm, så kunne der placeres 6.000 personer i enkeltgrave. Med en dybde på 3 alen (=1,80 meter) har der været plads til 3-4 ligposer i hvert hul. Den høje dødelighed for alle berørte in mente taler vel en del for, at man har benyttet en massegravs model. Man kan godt have startet nød kirkegården med kister, men er så senere gået over til poser”.

Fra København Før og Nu, bd 10:
“Ved siden af Soldaterkirkegården (Garnisons) blev yderligere en kirkegård lagt. Den kommunale pestkirkegård (der lå omtrent, hvor Livjægergade nu ligger)”.
Kort over Østerbro 1728. Formenligt det ældste kort over bydelen. Forsvarets arkiver
Kort over Østerbro 1728. Formenligt det ældste kort over bydelen. Forsvarets arkiver
Kort over Østerbro 1728. Formenligt det ældste kort over bydelen. Forsvarets arkiver detalje
Detalje fra kortet hvor man fandt en massegrav med pestofrene

Det er stadig tvivlsomt om det er konkret her pestkirkegården lå. Der står ikke pestkirkegård på kortet, og på senere kort, er kun grundskellet afmærket, hvor i øvrigt et lysthus Søvang blev bygget senere. Andre kilder, som beskriver pestkirkegården til at ligge ved, og i forlængelse af det nuværende Fiskedamsgade. De parallelle limier kan have været reberbaner, hvor rebene blev flettede. De lå senere ved resterne af østre del af Københavns vold, men det er det nok ikke, da disse grøfterne ville være ca. 125 meter lange, hvad jo ikke er 40 grøfter. Installationen er heller ikke afmærket på andre kort, før eller efter dette fra 1728. Så det står stadig hen i det uvisse den dag i dag.

Kilder:

VCH.dk
Skov- og Naturstyrelsen. Miljø- og Energiministeriet 2000.
Mag. art. Elisabeth Buchwald og arkitekt m.a.a. Lisbeth Pepke.
Fredede og bevaringsværdige bygninger, Slots- og Kulturstyrelsen.